Spring til indhold

21/3 2024: OSGOOD/PROVIS orgel 4tet

    torsdag den 21. marts 2024 i Hvalsø Kulturhus

    De to trommeslagere Kresten Osgood og Anders Provis traf hinanden i 1997 under temmelige jazzede forhold. Siden har de to kapelmestre arbejdet sammen i trio sammenhænge med Kresten på klaver. Nu også i kvartet format med Kresten på Hammondorgel. Den fælles begejstring for dette utrolige instrument Hammondorgelet og dets broder Leslieforstærkeren, tog for alvor fat da Osgood og Provis sammen drog på tourne hhv på trommer og percussion med selveste orgellegenden Dr. Lonnie Smith fra USA. Det bragte dem land og rige rundt inklusiv Roskilde Festivalen og resulterede i udgivelsen Hammond Rens (opr. En dobbelt cd. Optaget live i Jazzhouse i 2002)

    Nu er Osgood/Provis tilbage i orgelets odeur i en sprit ny konstellation med så stærke navne som Jesper Løvdal på saxofoner (Marilyn Mazur, Niels Jørgenstens A-Team, Daimi) og lokalkendte Rune Kjeldsen på guitar (Kira and the Kindred Spirits, Gramski Beat, CV Jørgensen)

    Osgood/Provis Orgel 4tet- disker op med orgeljazz af højeste karat. Funky, inderlig, rocket og smukt, influeret af navne som Charles Mingus, Dr Lonnie Smith, Larry Young og en hel del nutid.

    Glæd dig det, bliver ikke kedeligt : )

    Kresten Osgood: Hammond orgel

    Anders Provis: Trommer

    Rune Kjeldsen: Guitar

    Jesper Løvdal: Saxofoner