Spring til indhold

Americana dobbeltkoncert

    Fredag d. 3. december byder Kulturkaravanen indenfor til at opleve nogle af Americana-genrens mange facetter, når vi får besøg af C.S. Nielsen Band og American Ride. Billetter koster kun kr. 125,- og kan købes her:
    Salg – C S Nielsen Trio (place2book.com)

    CS Nielsen Band
    CS Nielsen er sangskriver, sanger og guitarist med et omfattende koncertvirke i ind- og udland. Med tre kritikerroste og prisnominerede pladeudgivelser har han etableret sig som en unik dansk ambassadør for Americana/roots/country/folk-musikken – og ikke mindst som en historiefortæller med stor poetisk og musikalsk tæft.
     
    CS Nielsen er født på Samsø i 1977 og har igennem sit liv og musikalske virke været tiltrukket af tilværelsens og kulturens store og små fortællinger, gåder og paradokser. Dette kommer til udtryk i et engelsksproget tekstunivers som med patos og humor forener mytologien med det dybt personlige.
     
    Sangene beskæftiger sig med længsel og savn, ansvar og afmagt, tvivl, tro, håb og kærlighed, døden, livets landevej og andre eksistentielle temaer.
    Med det nye anmelderroste album “Pilgrims” produceret af Johnny Stage (Sort Sol, Martin Hall, Keld Heick m.fl.) får man associationer til Ennio Morricone’s westernfilm og Leonard Cohen’s mere mørke univers.
    CS Nielsen – Judges 19 – 2020-12-02 – Søborg Richter, DK – YouTube

    American Ride
    Det hele handler om catchy tunes og twangy guitars.
    Inspireret af musikere som Blake Shelton, Chris Stapleton og Brad Paisley, spiller  American Ride deres egen nordiske stil af New Nashville Country genren.
    Efter at have set en fed koncert med en amerikansk country superstar, besluttede far og søn, Ole og Christian, at de ville lave et nyt dansk countryband. Heldigvis søgte tre andre cowboys nyt job og hoppede med på vognen i deres American Ride.
    I marts 2019 udkom bandets debutalbum. Et album med sange der handler om de tre vigtigste ting her I livet – Kærlighed, drinks og mere kærlighed.
    Forestil dig at du kører mod solnedgangen i din pickup truck. En arm omkring din kvinde, en hånd på rattet og en iskold øl i kopholderen – Det er American Ride. American Ride – Breakthru (Stay Home Version) – YouTube